Sidste Nyt
19.12.09
Sne, sne og masser af sne og i dag et dejligt solskin, så her lidt nydelse af næsten alle vores hunde i sneen. De elsker det og kan næsten ikke få nok.
08.11.09
Hundefotografen har været på besøg og har været så sød at fotografere Freja og hvalpene.
Selvom Freja er 7 år og en "smule" buttet, overrasker hun til stadighed. Her er opdrætterens kommentar efter et par timers træning :-) " Hun er altså prægtig (også i størrelsen) men det så helt naturstridigt ud at hun bevægede sig med den hastighed og med den vægt".
22.10.2009
Comma Comma Lumsen er blevet HD og AD fotograferet. A/A og 0/0 Hurra!!!!!
Også tillykke til Christian for alle de fine resultater og tak for en fin fin hundehvalp. Zenia :-)
26.9.2009
I dag har den stået på Workingtest i Region Sydjylland.
Freja og André bestod åbenklasse med 76 point.
Comma og Zenia bestod begynderklasse med 67 point. Vi er meget stolte af vores to "unger" med så flot en debut. Og så med to gange top-karakter - bare fortsæt stilen :-)
Plastic har lokket lidt med Nichlas, så han fulgte hende til brugsprøve i dag. De bestod også, og tillige med top-karakter. Så dem ser vi også gerne mere af derude.
17.9.2009
Chutney har født 5 drenge og 2 piger. Hvalpesiden bliver løbende opdateret.
16.9.2009
Chutney er igang med at føde sit første kuld og det på Comma´s fødselsdag - sikke en gave :-).
22.8.2009
Crawfields Comma har i dag bestået sin brugsprøve. Tillykke til ham og Zenia.
14.8.2009
Vi har fået Chutney scannet og hun er drægtig . Her ses en af de små "frøer".
Mere info under hvalpe.
Golden De Luxe Titan's Revenge - en datter efter Freja, ligger også i øjeblikket med et dejligt kuld hvalpe. Besøg dem her.
25.7.2009
Chutney er parret med Holway Odin, og vi forventer hvalpe uge 38.
4.5.2009
Da muligheden for at kunne anvende Plastic i avl gik tabt, blev vi af Joy Gyorgyfalvy fra Kennel Yaquis i staten Oregon USA, tilbudt Servio Chutney der er beslægtet med Plastic og ligeledes opdrættet af Joy.
Et tilbud vi gerne ville overveje, da vi finder de amerikanske linier interessante, og Chutney lød til at være en hund efter vores smag.
Efter ca. ½ år med overvejelser for og imod, bestemte vi os for at denne chance ville vi godt tage.
De officielle dokumenter vedrørende sundhed skulle nu bestilles, og vi bad Joy om at optigenteste Chutney når nu de var i gang.
Status: A/A hofter og 0 på albuer, fri på øjne og clear i optigentest. Jubii...
Billetter blev bestilt og turen gik så til det store USA for at hente Chutney her til danmark.
Vores første møde med Joy og Chutney gik over al forventning, dog er Chutney en smule mindre end vi havde forventet.
Chutney var nem at komme i kontakt med, og under vores tre dages ophold bandt hun sig allerede en smule til os.
Chutney er ikke trænet kontinuerligt, da Joy har ca. 25 hunde og det er svært at afse træningstid nok til alle. Hun er dog en hurtig hund og vil gerne hente/bringe, men da hun er 4½ år gammel, ligger der en stor men ikke umulig opgave foran os.
Joy havde arrangeret en tur til en anden opdrætter, hvor vi fik indblik i hvordan de nogen steder træner deres hunde op. Ikke en måde vi kunne bifalde ej heller gøre brug af :-(
Tre dage er ikke lang tid, og snart måtte vi vende næsen hjemad igen. 11 timers flyvetur, som Chutney tog med oprejst pande, og derefter en lang biltur fra Frankfurt til Langetved.
9000 km og Chutney indtog vort hjem :-)
Chutney er faldet rigtig godt til, både overfor os og hundeflokken. Alle har taget pænt imod hinanden, og bortset fra at der stadig er situationer hun aldrig har oplevet før - og lige skal besigtige - så arter hun sig som om at her har hun nu sit hjem, og hun bliver mere dus med tingene for hver dag der går.
Vi vil slutte her med disse ord: THANK YOU JOY FOR TRUSTING US TO TAKE GOOD CARE OF CHUTNEY. WE ALL LOVE HER AND SHE LOVES US.
25.4.2009
Vi har været en tur "over there" for at hente Chutney - der kommer snart mere om vores tur , Joy og hendes Yaqui kennel og vores planer.
5.3.2009
Crawfields Comma har i dag været på sin første jagt. Han kom pænt hjem med sit levende bytte.
2.3.2009
Der er kommet et par nye billeder af Crawfields Comma på hans egen side og portrætter i hvalpekurven.
9.2.2009
Der er kommet lidt billeder af Crawfields Comma på hans egen side. Der er også 2 nye billeder af Freja på hendes side.
7.2.2009
Lasse og Dyt-Dyt har været på C-prøve og det gik jo godt!
Vi ønsker den lang-snudede og lang-hårede tillykke med præstationen.
Dansk Retriever Klub Markprøve C - Begynderklasse
1.pr Golden De Luxe Titan's Revenge / Lasse Birkebæk
(Glenweir Rhum Of Holway x Falkirk's Éowyn White Lady Of Rohan)
3.2.2009
Så er de små kommet - det blev til 5 smukke piger og 2 dejlige drenge.
Januar 2009
Freja er blevet parret med Fonzy - november 2008